You are currently viewing 4 gode kalendergaver, du kan forære den vininteresserede

4 gode kalendergaver, du kan forære den vininteresserede

Hvis du er i gang med at lave en pakkekalender, så er det en god idé at vælge gaver, som ikke koster det store, men som stadig bringer glæde. Er personen, som skal have pakkekalenderen, vild med vin, så kan du overveje at tage udgangspunkt i dét. Her får du fire gode bud på kalendergaver til ham eller hende, som bare ikke kan få nok af vin.

Vinbøger

Der findes masser af bøger om vin, og det er den perfekte måde at udvide sin horisont og lære nye ting om vin. Du kan vælge vinbøger, som beskriver specifikke regioner, druetyper eller lignende, hvis du kender hans eller hendes smag på forhånd. Du kan også vælge vinbøger, der dækker bredere, hvis du er i tvivl.

Uanset hvad, så er det en god kalendergave til voksne, som går op i vin. Du kan altid forhøre dig hos din lokale boghandler, hvis du er i tvivl om, hvilken vinbog du skal vælge. Der er masser af bøger om emner – og hvis du rammer ved siden af, så kan du altid vælge en bog i et flot design, som pynter på bogreolen eller i køkkenet.

Vinkøler

En vinkøler er en praktisk gave, der, som navnet antyder, kan holde vinen kold. Den er perfekt på de varme sommeraftener på terrassen, hvor hvidvinen gerne må være kølig. Du kan dog også sagtens bruge en vinkøler til champagne og andre drikkevarer, som skal holdes ved den rigtige temperatur, selvom det er varmt udenfor.

En flaske vin

Det er naturligvis oplagt at forære en god flaske rød- eller hvidvin i kalendergave, hvis personen, som får kalendergaven, er vild med vin. Du bør vælge en vin, som passer til vedkommendes smag, hvis du på forhånd ved, hvad han eller hun foretrækker. Når alt kommer til alt, er det dog ligegyldigt, så længe vinen er god.

Vinsmagning

Hvis du ikke har noget imod, at kalendergaven ikke er fysisk, så kan en oplevelsesgave være den helt rigtige løsning. Du kan eksempelvis booke en plads til en vinsmagning i dit lokalområde. Det er en både sjov og lærerig oplevelse, hvor man får mulighed for at smage på forskellige vine og lære mere om, hvad der adskiller dem fra hinanden.